Ophængning af hængekøjestol

På denne side finder du alle de oplysninger, du skal bruge til ophængning af din hængekøjestol.


1 | Det rigtige sted til din hængekøjestol

Før du kan tilbringe mange afslappende timer i din hængekøjestol, skal du først finde dig et godt sted. Et svært valg, for en hængekøjestol kan både hænges op udenfor og indenfor i stuen.

Med en hængekøjestol føles hver dag som ferie.

Vi anbefaler generelt, at du vælger et roligt hjørne, hvor du kan fokusere på at slappe af og ikke bliver distraheret af støj eller indkig udefra.

Nedenfor giver vi dig en kort oversigt over de mest populære steder til hængekøjestolen og fortæller dig, hvad du skal tage højde for det enkelte sted.

 

Montering af hængekøjestol uden stativ i haven eller på terrassen

Haven er uden tvivl et af de bedste steder at tage en pause efter en travl dag og nyde en hyggelig sommeraften. Så kan du selv vælge, om du helst vil ”hænge ud” på græsplænen eller på terrassen.

Inden du beslutter dig for et sted til din hængekøjestol, skal du først finde ud af, om du helst vil slappe af i solen eller i skyggen. Husk på, at solen står lavere på himlen om foråret end i sommermånederne, og at den valgte placering kan være eksponeret for kraftig sol i løbet af året. 

Stabile grene, bjælker eller pæle egner sig godt til montering. Men du kan også bruge et gyngestativ til ophængning. Uanset hvilket monteringselement, du vælger, skal du altid sikre, at elementet har en tilstrækkelig bæreevne og evt. søge råd hos en kvalificeret fagmand, hvis du er i tvivl.

 

Montering af hængekøjestol med stativ i haven eller på terrassen

Hvis du gerne vil have fleksibilitet og ikke vil lægge dig fast på et bestemt sted, anbefaler vi et stativ til hængekøjestolen, som du altid kan flytte rundt på.  

Læs mere om montering af din hængekøjestol med stativ her.

 

Montering af hængekøjestol uden stativ på altanen

Selv om en hængekøjestol ikke fylder meget, bør du inden monteringen alligevel sikre dig, at der er plads nok. Her er det en god ide at stille alle altanmøblerne der, hvor du gerne vil have, at de skal stå. Så er det nemt at se, om der også er plads på altanen til en hængekøjestol, og du kan bedre vurdere, hvilken størrelse hængekøjestol du skal have.

Altanens loft eller støttebjælker egner sig som regel godt som monteringselementer til din hængekøjestol. Husk evt. at spørge ejeren eller udlejeren af ​​lejligheden ovenover om lov, før du borer i loftet eller bjælkerne.

 

Montering af hængekøjestol med stativ på altanen

Hvis du ikke får lov, kan du stadig se frem til afslapningstid i hængekøjestolen: Du kan nemlig vælge et stativ i stedet for, hvis din altan er stor nok. Vores stativ til hængekøjestole, Mediterráneo, er en pladsbesparende model, der er specielt designet til udendørs brug.

Læs mere om montering af din hængekøjestol med stativ her.

 

Ophængning af hængekøjestol indenfor

En hængekøjestol i stuen tilføjer et strejf af sydamerikansk flair til dit hjem, og giver samtidig den fordel, at du kan bruge den uanset vejret.

Alt efter om du foretrækker at bruge hængekøjestolen til afslapning, sammen med dine kære eller til arbejde, kan du vælge at hænge den op i stuen, hobbyrummet eller arbejdsværelset.

Når du skal vælge et rum, er det også afgørende, at du har en stabil bjælke eller et bærende loft af massivt murværk eller gips med træunderkonstruktion. Hvis du bor til leje, bør du desuden spørge ejeren/udlejeren, om det er tilladt at bore i de valgte monteringselementer.


2 | Hvor meget plads er der brug for til en hængekøjestol

Hvor meget plads du skal bruge afhænger af hængekøjestolens størrelse og monteringsmetode. Vi har opsummeret de vigtigste regler til beregning af din hængekøjestols pladsbehov nedenfor.

 

Beregning af plads til hængekøjestol

Der er to væsentlige faktorer at tage højde for, når man skal beregne den nødvendige plads til en hængekøjestol:  

For det første skal der være tilstrækkelig afstand mellem hængekøjestolen og omgivelserne. For en hængekøjestol i størrelsen Basic er den anbefalede afstand mellem omdrejningsakse og rummets vægge, møbler og øvrige genstande mindst 65 cm, for størrelsen Comfort skal der være mindst 75 cm og for størrelsen Kingsize mindst 90 cm.

For at sikre, at afstanden er stor nok, er det en god ide lige at holde hængekøjestolen op i den ønskede position for at tjekke, om den uden problemer kan drejes i alle retninger.

Loftshøjden eller højden op til den bjælke, som du ønsker at montere hængekøjestolen i, er også relevant. Afhængigt af hængekøjestolens størrelse gælder følgende minimumshøjde:

Hængekøjestol-størrelse Minimumshøjde
Basic 200 cm
Comfort 210 cm
Kingsize 220 cm

3 | Monteringssæt til hængekøjestole

Nu ved du, hvor meget plads du har brug for til din hængekøjestol, og du har sikret dig, at de valgte monteringselementer har tilstrækkelig bæreevne. Nu kan du komme i gang med selve monteringen.

 

Montering af hængekøjestol i loftet

Monteringssættet CasaMount egner sig perfekt til loftsmontering af din hængekøjestol. Sættet indeholder loftskrogen Multispot, 4 skruer og dyvler, et reb til ophængning og en SmartHook-krog.

For hurtig montering din hængekøjestol, skal du blot følge nedenstående trin:

  • Brug den medfølgende skabelon til at markere de 4 steder i loftet, hvor hullerne skal bores.

  • Bor et hul de markerede steder.

  • Sæt dyvlerne i, hvis dit loft består af massivt murværk. Hvis der er tale om et gipsloft med træunderkonstruktion, skal du udelade dette trin.

  • Montér MultiSpot i loftet ved at skrue skruerne i.

  • Form den ene ende af rebet til en løkke, før den anden del af rebet gennem SmartHook og lav en løkke mere i den anden ende af rebet.

  • Hægt nu den løkke, som du lavede først, fast i MultiSpot.

  • Før den anden løkke igennem metaldrejeleddet på hængekøjestolen og hægt den fast i SmartHook-krogen.

  • Nu kan du justere hængekøjestolen i højden ved hjælp af SmartHook-krogen, afstanden fra hængekøjestolen og ned til jorden, skal være omkring 30 cm.

1 af

Sådan monterer du nemt din hængekøjestol i et betonloft

I vores LA SIESTA Lab viser vi dig, hvordan du gør, trin-for-trin.

 

Montering af hængekøjestol i en bjælke

Afhængigt af, om du ønsker at montere din hængekøjestol i en firkantet eller en rund bjælke eller stolpe, bruges vores CasaMount- eller TreeMount-monteringssæt.


Montering af hængekøjestol i en firkantet bjælke

På samme måde som ved ophængning i loftet, udføres monteringen i en firkantet bjælke i få trin ved hjælp af CasaMount:

  • Brug den medfølgende skabelon til at markere de 4 steder på bjælken, hvor hullerne skal bores.

  • Bor de 4 huller med et 2-3 mm træbor.

  • Skru MultiSpot fast i bjælken.

  • Lav en løkke i enden af rebet og før den anden ende ind i SmartHook-krogen. Lav en løkke mere, i den anden ende af rebet.

  • Hægt nu den løkke, som du lavede først, fast i MultiSpot-krogen.

  • Før løkken i den anden ende af rebet igennem metalringen og forbind den ved at hægte den fast i SmartHook.

  • SmartHook bruges også til at justere ophængningshøjden, idet der bør være ca. 30 cm mellem jorden og hængekøjestolens stofdel.

1 af

Montering af hængekøjestol i en rund bjælke

Montering på en rund bjælke kan også udføres i få enkle trin ved hjælp af monteringssættet TreeMount, som består af en strop, et reb og en SmartHook.

  • Forbind rebet med ophængningsstroppen ved at trække rebet gennem åbningen og lave en løkke til sidst.

  • Vikl konstruktionen rundt om bjælken.

  • Træk nu rebet gennem åbningerne på SmartHook-krogen og form den nederste del af rebet til en løkke.

  • Før løkken gennem metaldrejeleddet på hængekøjestolen og hægt den fast i SmartHook-krogen.

  • Brug SmartHook til at justere ophængningshøjden, idet hængekøjestolens stofdel skal være ca. 30 cm over jorden.

1 af

Montering af hængekøjestol i et træ

Når du skal hænge din hængekøjestol op i et træ udenfor, er det bedst at bruge TreeMount-sættet, på samme måde som ved montering i en rund bjælke.

Følg nedenstående trin for hurtig ophængning af din hængekøjestol:

  • Før rebet gennem træstroppen og lav en løkke i den øverste ende af rebet.

  • Slyng stroppen med rebet rundt om grenen og stram til.

  • Før nu rebet gennem SmartHook og lav en ny løkke i den anden ende af rebet.

  • Før løkken i den nederste del af rebet igennem metalringen og hægt den fast i SmartHook.

  • Til sidst indstiller du den passende ophængningshøjde ved hjælp af SmartHook, idet den skal hænge ca. 30 cm over jorden.

1 af

Montering af hængekøjestol uden at bore: med stativ

Som beskrevet ovenfor er et stativ til hængekøjestole et godt alternativ til ophængning ved hjælp af et monteringssæt, hvis du ikke har nogen bærende elementer, eller hvis du ønsker fleksibilitet mht. valg af placering.

Den fleksible løsning: vores stativer til hængekøjestole.

Når du skal vælge et stel til din hængekøjestol, kan du vælge mellem en model af træ eller metal.  

Et træstativ rammer din hængekøjestol flot ind, og det ser elegant ud i dit udendørsområde eller indenfor. Vores Calma fremstillet af FSC™-certificeret lærketræ giver også mulighed for hurtig justering af ophængningshøjden.

Opsætning af hængekøjestolstativet Calma

I vores LA SIESTA Lab viser vi dig trin-for-trin, hvordan du samler et træstativ.

Fordelen ved et metalstativ er dets lave vægt, f.eks. vores Mediterráneo, som er fremstillet i pulverlakeret stål, og ikke fylder meget. 

Hvis der er brug for ekstra stabilitet, f.eks. fordi stativet bruges af børn, anbefaler vi vores ekstra stabile metalstativ, Romano.


4 | Afsluttende bemærkning og krydshenvisning

Som du kan se, er det ikke svært at montere en hængekøjestol, når bare du vælger den rigtige monteringsløsning. Så snart du har bestemt dig for et hyggeligt sted, er det bare med at komme i gang, og der er ikke længere noget, der kan forhindre dig i at nyde livet i din hængekøjestol.