Ophængning af hængekøje

På denne side finder du alle de oplysninger, du skal bruge til ophængning af en hængekøje.


1 | Det rigtige sted til din hængekøje

Inden du går i gang med at hænge din hængekøje op, skal du først sikre dig, at du har fundet et velegnet sted til ”at hænge ud”. For at du kan slappe af uforstyrret, anbefaler vi, at du vælger et stille hjørne, helst uden trafikstøj og afskærmet for nysgerrige blikke. Uanset om du vil slappe af i haven, på altanen, på terrassen eller indendørs, er der også et par praktiske ting at tage højde for.

En hængekøje skaber den helt rigtige afslappede stemning.

Ophængning af hængekøjen i haven

En hængekøje i haven er et glimrende valg, hvis du gerne vil have fuldt udbytte af udendørssæsonen.

Når du skal vælge et passende sted i haven, er det blandt andet relevant, om du foretrækker at ligge i solen eller slappe af i skyggen. Husk også, at solens position ændrer sig i løbet af året, og at den står lavere på himlen om foråret end i sommermånederne.

Hvis du gerne vil have både sol og skygge, anbefaler vi et hængekøjestativ, som du kan flytte rundt, som du vil.

Ellers har du mulighed for at hænge hængekøjen op mellem to træer, stolper, pæle, husmure eller lofter eller en kombination af disse elementer. Du skal altid sikre dig, at de valgte elementer har tilstrækkelig bæreevne, før du monterer hængekøjen – hvis du er i tvivl, skal du kontakte en fagmand.

 
 

Ophængning af hængekøjen på terrassen

Ønsker du at hænge din hængekøje op på terrassen, har du også forskellige alternativer at vælge imellem: Du kan for eksempel montere den i en stabil overdækning, en ydermur, en stolpe eller en bjælke.

Men selv hvis du ikke har nogle af disse elementer til rådighed, kan du stadig se frem til afslappende timer i hængekøjen, du skal blot vælge et hængekøjestativ. Et hængekøjestativ er en fleksibel løsning, når det kommer til den ønskede placering på terrassen, da stativet er nemt at flytte.

 
 

Ophængning af hængekøjen på altanen

Inden du hænger hængekøjen op på altanen, bør du først tjekke, om altanen er stor nok. Det er en god ide at stille de møbler, du allerede har, f.eks. havebord og havestole, på det ønskede sted for at kunne vurdere, hvor meget plads du har tilovers. Hvis der ikke er så meget plads, kan det anbefales at montere hængekøjen over hjørnet af altanen.

I princippet har du mulighed for at montere din hængekøje i altanens loft eller altanbjælken, husmuren eller rækværket. Vær dog opmærksom på, at montering i rækværket kun kan lade sig gøre, hvis det er stabilt nok, og opfylder minimumshøjden for ophængning (se kapitel 2). Ved montering i husmuren anbefaler vi, at du på forhånd afklarer med din udlejer, om det er tilladt at bore i husmuren.

Hvis det ikke er muligt at montere hængekøjen på din altan, kan du altid vælge et hængekøjestativ. I så fald anbefaler vi vores stativ Nautico, som er pladsbesparende og nemt at sætte op.


Et godt råd:

Hængekøjestole er normalt nemmere at montere på altanen end hængekøjer, da de ofte kan hænges op i loftet eller bjælken. Desuden er en hængekøjestol mindre pladskrævende end en hængekøje, hvilket gør, at den egner sig god til mindre altaner.


Ophængning af hængekøjen indenfor

I Europa ses hængekøjen ofte som et haveprodukt, mens man i Sydamerika finde den i næsten alle hjem. Og det er der en grund til – for en hængekøje er ikke kun hyggelig at have indendørs, det har også den fordel, at du kan bruge den uanset vind og vejr.

Før du går i gang med monteringen, bør du overveje, om du primært vil bruge hængekøjen for dig selv i fred og ro, eller om den skal bruges til hyggetid med familien. Afhængigt af situationen anbefales det at hænge den op et roligt eller et travlt sted i stuen.

Når du har fundet et sted til din hængekøje, skal du undersøge, om stedet har velegnede elementer til montering: Vægge og lofter er velegnede til ophængning, så længe de er lavet af massivt murværk eller gipsplader med træunderkonstruktion. Bærende bjælker kan også anvendes til montering.


2 | Hvor meget plads er der brug for til en hængekøje

Der findes ingen generelle regler for beregning af pladsbehovet til ophængning af en hængekøje. Det er derimod typen af hængekøje, dens størrelse og de elementer, der er til rådighed til montering, der afgør, hvor meget plads der er brug for.

 

Beregning af plads til hængekøje


Pladsbehov til hængekøje uden tværpind

Den påkrævede ophængningsafstand og den påkrævede ophængningshøjde er afgørende for, hvor meget plads en hængekøje skal bruge.

Minimumsafstanden til ophængning af en hængekøje uden tværpind findes ved at trække ti procent fra hængekøjens totallængde. For en 300 cm lang hængekøje er minimumsafstanden altså ca. 270 cm.

Ophængningshøjden kan også bestemmes ved hjælp af en simpel tommelfingerregel: Afstanden fra midten af ​​hængekøjen og hen til monteringselementet skal svare nogenlunde til afstanden mellem gulvet og ophængningspunktet. Så hvis hængekøjen skal hænge på midten, og der er 400 cm mellem monteringselementerne, er den korrekte ophængningshøjde 200 cm.

Minimumsafstand for hængekøjerne Brisa, Modesta, Flora og Bossanova:

Størrelse Minimumsafstand Minimumshøjde
Single 270 cm 135 cm
Dobbelt 310 cm 155 cm
Kingsize 360 cm 180 cm

Hvis dine monteringselementer ikke er lige høje og afstanden mellem dem er større end minimumsafstanden, har du også mulighed for at montere hængekøjen lidt højere i den ene side. Her gælder reglen stadig, at der mellem midten af ​​hængekøjen og monteringselementet skal være cirka samme afstand som mellem jorden og det pågældende ophængningspunkt.


Pladsbehov til hængekøje med tværpind

Til beregning af den plads, der er brug for til en hængekøje med tværpind, er der også nogle enkle regler, du kan rette dig efter: Afstanden mellem ophængningspunkterne skal være den samme som hængekøjens længde. Det betyder, at 300 cm lang hængekøje skal monteres med en minimumsafstand på 300 cm.

En hængekøje med tværpind skal i modsætning til en hængekøje uden tværpind være lidt mere spændt ud, når den monteres. Afhængigt af det enkelte produkt er den anbefalede ophængningshøjde cirka ⅓ (Florencia og Alisio) eller ¼ (Alabama) af ophængningsafstanden.

Det samme gør sig gældende for hængekøjen med tværpind: Hvis monteringselementerne ikke er lige høje og der er en større afstand mellem dem end beskrevet, kan hængekøjen monteres lidt højere i den ene side – det vigtige er, at forholdet mellem ophængningsafstand og ophængningslængde er korrekt.

Godt at vide

De oplyste dimensioner er vejledende værdier, som har til formål at hjælpe dig med monteringen. Ophængningsafstanden og -højden kan godt variere lidt fra de anbefalede værdier uden at påvirke hængekøjens komfort.


3 | Monteringssæt til hængekøjer

Når du har fundet ud af, hvor meget plads du skal bruge til din hængekøje, og er sikker på, at dine monteringselementer er stærke nok, kan du gå i gang med at hænge hængekøjen op. Afhængigt af hvilke elementer du vælger til ophængning af din hængekøje, fungerer ophængningen forskelligt.

 

Ophængning af hængekøje mellem to træer

Ønsker du at hænge din hængekøje op mellem to træer, anbefaler vi monteringssættet TreeMount. Sættet indeholder to trævenlige stropper, to reb og to SmartHook-kroge.

Ophængningen ved hjælp af dette sæt udføres i 6 enkle trin:

  • Start med at føre rebet igennem træstroppen og lav en løkke på rebet.

  • I næste trin skal du vikle konstruktionen af ​​reb og træstrop rundt om stammen og trække enden gennem stroppens åbning. Hvis træstammen er smal, kan du også vikle stropperne to eller flere gange rundt om stammen.

  • Træk nu rebet gennem åbningerne på SmartHook-krogen og lav igen en løkke i enden af rebet.

  • Før enden af ​​rebet gennem ophængningsbeslaget på hængekøjen og hægt det fast i SmartHook.

  • Flyt til sidst SmartHook op eller ned for at øge eller reducere ophængningshøjden.

  • Gentag alle trin i forbindelse med det andet ophængningspunkt.

  • Hvis du har fulgt denne vejledning og samtidig har overholdt reglerne omkring afstand og højde, vil din hængekøje uden tværpind være formet som en banan. Den hænger altså i en fin bue og er ikke spændt ret meget ud.

    Til sammenligning skal en hængekøje med tværpind være spændt lidt mere ud.

1 af

Ophængning af en hængekøje mellem to træer

I vores LA SIESTA Lab kan du se hele fremgangsmåden igen, trin-for-trin.

Væg- eller loftsmontering af hængekøje

Monteringssættet CasaMount er ideelt til montering i vægge og lofter af massivt murværk eller gipsplader med træunderkonstruktion. Sættet leveres med 2 MultiSpot-vægkroge, 2 reb, 2 SmartHook-kroge og 8 skruer og dyvler hver.

Til montering af hængekøjen ved hjælp af dette sæt skal du blot følge nedenstående trin:

  • Brug den medfølgende skabelon til at markere de 4 steder i loftet eller på bjælken, hvor hullerne skal bores.

  • Bor hullerne på de markerede steder med et 8 mm bor.

  • Hvis dit underlag består af massivt murværk, skal du nu sætte dyvlerne ind i hullerne. Hvis der er tale om en væg eller loft af gips, er der ikke brug for dyvlerne.

  • I næste trin skrues skruerne i for at montere MultiSpot.

  • Lav en løkke i enden af rebet og hægt den fast i Multispot-krogen.

  • Træk rebet igennem SmartHook og form den anden ende af rebet til en løkke.

  • Før derefter løkken gennem øjet på hængekøjen og hægt det fast i SmartHook.

  • Juster evt. ophængningshøjden ved at flytte SmartHook op eller ned.

    Gentag alle trin i forbindelse med det andet ophængningspunkt.

  • Hvis du har fulgt denne vejledning og samtidig har overholdt reglerne omkring afstand og højde, vil din hængekøje uden tværpind være formet som en banan. Den hænger altså i en fin bue og er ikke spændt ret meget ud.

    Til sammenligning skal en hængekøje med tværpind være spændt lidt mere ud.

1 af
  • Godt at vide

    Hvis du ønsker at placere din hængekøje midt i et stort rum eller ikke har vægge med den rigtige afstand imellem til rådighed, kan du montere hængekøjen mellem to punkter i loftet. I dette tilfælde finder du den ideelle afstand mellem de to loftskroge ved at gange loftshøjden med 2.

  • Ofte anbefales en kombinationsløsning, hvor hængekøjen hænges op mellem væg og loft. For at bestemme ophængningsafstanden i denne situation skal der tages højde for både loftshøjden og vægkrogenes højde.

1 af

Montering af hængekøje i bjælke eller stolpe

Afhængigt af, om du ønsker at montere din hængekøje i en firkantet eller en rund bjælke eller stolpe, bruges vores CasaMount- eller TreeMount-monteringssæt.


Montering i firkantede bjælker eller stolper

Ophængning på firkantede træbjælker og -stolper udføres på samme måde som montering i væg eller loft:

  • Brug den medfølgende skabelon til at markere de 4 steder på bjælken eller stolpen, hvor hullerne skal bores.

  • Bor hullerne på de markerede steder med et 2-3 mm træbor.

  • Skru herefter MultiSpot fast på bjælken/stolpen.

  • Lav en løkke i enden af rebet og hægt den fast i Multispot-krogen.

  • Før rebet igennem SmartHook og form den anden ende af rebet til en løkke.

  • Før denne igennem ophængningsbeslaget på hængekøjen og hægt den fast i SmartHook.

  • Indstil den ideelle ophængningshøjde ved at flytte SmartHook op eller ned.

    Gentag alle trin i forbindelse med det andet ophængningspunkt.

  • Hvis du har fulgt denne vejledning og samtidig har overholdt reglerne omkring afstand og højde, vil din hængekøje uden tværpind være formet som en banan. Den hænger altså i en fin bue og er ikke spændt ret meget ud.

    Til sammenligning skal en hængekøje med tværpind være spændt lidt mere ud.

1 af

Montering i runde bjælker eller stolper

Montering på runde bjælker og stolper af træ, metal eller cement udføres på samme måde som ophængning af hængekøjen mellem to træer, ved hjælp af monteringssættet TreeMount:

  • Forbind rebet til stroppen ved hjælp af en løkke.

  • Slyng konstruktionen rundt om bjælken eller stolpen og træk enden gennem stroppens åbning. Hvis bjælkerne eller stolperne er meget smalle, kan du også vikle stroppen rundt om flere gange.

  • Før nu rebet gennem åbningerne på SmartHook-krogen og lav igen en løkke i enden af rebet.

  • Før enden af ​​rebet gennem hængekøjen og hægt den fast i SmartHook.

  • Flyt SmartHook op eller ned for at reducere eller øge afstanden mellem jorden og hængekøjen.

    Gentag alle trin i forbindelse med det andet ophængningspunkt.

  • Hvis du har fulgt denne vejledning og samtidig har overholdt reglerne omkring afstand og højde, vil din hængekøje uden tværpind være formet som en banan. Den hænger altså i en fin bue og er ikke spændt ret meget ud.

    Til sammenligning skal en hængekøje med tværpind være spændt lidt mere ud.

1 af

Hængekøje med stativ

Hvis du ikke har et passende element til montering af din hængekøje, eller hvis du gerne vil have fleksibilitet med hensyn til placeringen af hængekøjen, er det en god ide at vælge et hængekøjestativ.

Her kan du vælge mellem et træstativ eller et stativ af pulverlakeret stål.

Træstativet er en smuk løsning til din hængekøje. Vores stativ, Elipso, som er fremstillet af FSC™-certificeret lærketræ giver også mulighed for hurtig og nem justering af ophængningshøjden.

Opsætning af hængekøjestativet Elipso – nemt og hurtigt

I LA SIESTA Lab viser vi dig, hvordan du nemt sætter stativet op.

Stativer af metal er meget nemme at vedligeholde og egner sig derfor perfekt til udendørs brug. Vores Nautico har desuden den fordel, at den ikke fylder ret meget og derfor også er velegnet til små haver eller terrasser. Endvidere er det utroligt nemt at sætte op med PlugTube-systemet.

Afslapning i haven med hængekøjestativet Nautico

I LA SIESTA Lab viser vi dig, hvor nemt det er at sætte op ved hjælp af plug-in-systemet.


4 | Afsluttende bemærkning og krydshenvisning

Som du kan se, er det ikke særligt svært at hænge en hængekøje op. Med vores monteringssæt og stativer har du altid mulighed for sikker montering - uanset om du vil slappe af i haven, på altanen eller indenfor.